Foto: Ole Iversen
PS Gulv & Byg overtager Kims Gulvservice
Fra 1. september 2026 overtager PS Gulv & Byg Kims Gulvservice og hele virksomhedens kundeportefølje. Med overtagelsen styrker PS Gulv & Byg sin eksisterende gulvafdeling og får flere faste kunder og opgaver med videre. Bag handlen ligger samtidig et mangeårigt kendskab mellem Kim og Peter – og et fælles ønske om, at det gode arbejde og de kunderelationer, Kim har bygget op gennem årene, bliver ført godt videre.
Efter 18 år som selvstændig har Kim valgt at sælge Kims Gulvservice. Det fysiske arbejde er med tiden blevet for krævende, og derfor var tiden kommet til at finde den rette køber til virksomheden.
At det netop blev Peter og PS Gulv & Byg, var ikke helt tilfældigt. Peter har tidligere været ansat hos Kims Gulvservice og kender derfor både Kim, arbejdet og virksomheden godt. De to har også siden haft et godt samarbejde.
– Kim tog selv fat i mig og spurgte, om jeg kunne være interesseret i at drive firmaet videre og overtage kunderne. Jeg har arbejdet for Kim tidligere, vi har altid haft et godt samarbejde, og samtidig passer gulvdelen rigtig godt ind i den forretning, vi allerede har i PS Gulv & Byg, fortæller Peter.
Vi bygger videre
Fra 1. september bliver Kims Gulvservice officielt en del af PS Gulv & Byg.
Kim fortsætter ikke som fast del af virksomheden, men vil fortsat kunne træde til på konkrete opgaver efter behov.
Skal du have fat i os?
Er du allerede kunde hos Kims Gulvservice, eller har du en gulvopgave, du gerne vil have os til at kigge på, er du altid velkommen til at kontakte Peter fra PS Gulv & Byg på 23643030.